Tidsregistreringen 2,0

I version 1,9 gemmer PDA-en starttidspunktet selv om PDA-en går ned ved et besætningsbesøg.

Starttid er på 1 minut.

Der kan registreres 7 typer tid:
Inseminør, Ydelseskontrol, Andet, Rådgivning, Privat, Salg og Administration

Retningslinjer for tidsregistrering på PDA
Uret starter når man trykker på BESØG eller start besøg, hvis Infobilledet vises først. Og uret slutter ved tryk på LUK. Hvis besøget varer mindre end 1 minut bliver der ikke foretaget tidsregistrering. (Ændres i en senere version).

Besøg start
Besøg start er det tidspunkt, hvor du ankommer til ejendommen og du står ud af bilen. Hvis du ikke tager din PDA med fra bilen, startes tiden, inden bilen forlades.

Besøg slut
Når du har afsluttet alle opgaver på ejendommen – dvs. skrevet på tavler, vasket støvler m.m. og du sætter dig i bilen. Hvis du har din PDA i bilen, afsluttes besøget, når du er i bilen.

Ekstra besøg mv.
Hvis der besøges 2 ejendomme/staldafsnit ved samme besøg, afsluttes besøget, når alle opgaver er afsluttet sidste sted.

Hvis der er 2 besøg på samme CHR nr.(samme CHR nr. på to ejendomme) så opstartes og afsluttes tidsregistreringen ved hvert besøg – her anvendes også kode 41 ved et af besøgene.

Hvis der registreres 2 besøg (2 forskellige CHR numre) ved samme besætningsejer samme dag, afsluttes besøget ved 1. staldafsnit og nyt besøg startes op ved 2. staldafsnit og afsluttes som normalt.

Vejledning i brug af tidsregistreringskoder.
Denne vejledning vil givet ikke være fyldestgørende, men efterhånden som der måtte opstå situationer der ikke er beskrevet, vil vejledningen blive ajourført.

K1 – Inseminør: (til fakturering)
Det er tiden der medgår til insemineringsarbejdet, inkl. tiden der går med at finde oplysninger om dyr der skal behandles, hvis man i forvejen ikke har fået disse data. Optøning af sæd, evt. hente sæd i ejerbeholder. Den tid der medgår til inseminering, undersøgelse og evt. også tid der medgår til håndtering af dyr der skal behandles og dyr der er til gene for arbejdet. Registreringsarbejdet, rengøring samt evt. fejlfinding forårsaget af landmanden.

K2 – Ydelseskontrol: (til fakturering)
Alle opgaver der er forbundet med ydelseskontrolarbejdet på den enkelte ejendom. Notatføring, rengøring og andet som bliver fortaget på ejendommen.

K3 – Andet: (til fakturering)
Arbejde bestilt af landmanden som ikke kan registreres under de andre opgaver – f.eks. oprydning i sædbeholder. Aflevering af sæd til sædbeholder.

K4 – Rådgivning: (til fakturering)
Rådgivning omkring reproduktion, udskrift af diverse lister/opgørelser. Rådgivning omkring avlsarbejdet. Undervisning af medarbejdere. Ovenstående forudsætter at det er arbejde der er bestilt af kvægbrugeren.

K5 – Privat: (faktureres ikke)
Anden faglig ikke fakturerbar drøftelse om f. eks. besætningen, dyrene eller landbrug generelt.
Alt af privat karakter som for eksempel tid til snak om fodbold, jagt og andet.

K6 – Salg: (faktureres ikke)
Tiden der medgår til salg og orientering om Vikings produkter.

K7 -Administration:
(til fakturering)
Hvis der bruges tid på en ejendom til andre administrative opgaver, bestilt eller forårsaget af kvægbrugeren.

Ved tryk på LUK viser den Start tid - Slut tid - Tidsforbrug i min.

Er du i øvrigt i tvivl om tidsregistrering, kan du kontakte Jens Borup eller Niels Kr. Fruergaard.

Fordeling af den brugte tid

I oversigtsbilledet “Besøgstid” – skal tidsforbrug i min. fordeles på de 7 foran beskrevne koder. Som udgangspunkt registreres den optalte tid under “Inseminør”. Hvis noget af tiden skal flyttes til ander tidsregistreringskoder, gøres det ved at trykke på pilene til højre og venstre ud for de ønskede koder.

NYHED i ver. 2,0!
Modregnes anden tid nu automatisk i inseminørtid

Det samlede antal minutter efter fordeling skal være lig med det tal, der står i Tidsforbrug i min.

Det kan også gøres ved at trykke på selve feltet ex.Inseminør.

Herefter åbnes et nyt billede, hvor der kan til- eller fraskrives 1 min, 5 min 10 min. – Tryk på dobbeltpil for at vende tilbage til oversigtsbilledet.

Der kan ikke registreres tid ud over det tal der står i Tidsforbrug i min.
Har man behov for dette, kan der laves en korrektion.

Korrektion af den afsendte tid

Når besøget er afsluttet har I mulighed for at korrigere tiden.
Det foregår fra Dagens besøg -> Menu -> Korriger tid

Her skal I indtaste besætningsnummeret og den vil så vise jer hvor meget der er registret af de forskellige  typer. I kan så vælge at korrigere en af dem. I korrigerer absolut. Dvs. Hvis der er registreret 10 minutter og I mener at det reelt kun er 8 minutter landmanden skal bonges for, så retter i det til 8.

Hvis I har registreret tid på et besøg og der stadig ligger bestillinger på besætningen, kan i starte besøget igen. Her vil uret også tælle. Den tid besøg nr. 2 tager vil blive lagt oven i den tid der allerede er registreret på besætningen.

I TK-HandyVik kan man fremsøge og redigere tid. SE HER

Sidst opdateret 19/08 2011